Cantina Zeni

Veneto - Italien

Cantina Zeni ligger  utrolig smukt, højt beliggende over badebyen Bardolino.Deres druer bliver dyrket i valpolicella, et af danskernes favoritområder, når det gælder vin. I dag er det Fausto, Elena og Federica som står for driften , de er fjerde generation. Firmaet kan dateres helt tilbage til 1870 og er et af de ældste amaronehuse.

Vi har importen af følgende vine fra  zeni.

 

Bardolino Chiaretto Spumante Doc.

Sputmante 75 cl.

Bliver produceret på den østlige bred af gardasøen. 55 % corvina, 35 % rondinella, 10 % molinara, samme druer som anvendes til amarone.
Klar lys rosa farve – God bouquet med frugt og florale noter, smagen er velafbalanceret med behagelige frugtnoter.

Awards

2016 – Le Mundiual du Rose – Guld
2016 – yearbook of de bedste Italienske vine – 90 point
2015 “Decanter” førende Engelsk vinmagazin – wine awards – Bronze

 

 

 

Lugana Marogne 2015

Hvidvin 75 cl.

Zeni laver kun kvalitets vine, denne er ingen undtagelse, lavet på 100 % Trebiano di lugana.
Den har en strågul farve, flot frugtagftig bouquet med hints af honning og frugt, smagen er krydret, behagelig og blød. God sammen med skaldyr, risotto og hvidt kød.

 

 

 

 

 

 

 

Bardolino Chiaretto Classico "Vigne-Alte"

Rosé 75 cl.

Vinen bliver lavet i classico zonen som ligger ved den østlige bred af gardasøen
Sprød frisk ung rose, flot rosafarve med en frugtagtig bouquet, hints af blomster, rose og violer. Lavet på 50 % corvine, 40 % rondinella og 10 % molinara.
Meget frisk og delikat med en bred palette af frugtnuancer.
Anbefales sammen med fisk og skaldyr samt frisk pasta

Awards


2017 – Concours mondial de Bruxelles – Gold Medal
2017 – Mindus Vini – Silver medal
2017 “Decanter” – world wine awards - Bronze

 

 

Valpolicella Superior ”Vigne Alte” 2014/2015

Rødvin 75 cl.

Vigne Alte betyder højst beliggende vinmarker. Det er de klassiske druer 70 % corvina, 20 % rondinella og 10 % molinara som også indgår i produktionen af amarone. Druerne bliver ikke tørret som de gør til amarone og ripasso vinene , men bliver vinificeret på normalvis. Vinen vil opleves som mere frisk og ligetil end amarone vinene. Klassisk norditaliens vin med blommer, lakrids og sødme. God sommer vin til lyst kød.

 

 

 

 

 

 

Zeni Marogne ripasso 2015

Rødvin 75 cl.

De mange års erfaring som Zeni familien har, kommer til udtryk her, denne vin er ripasso når det er bedst.
Ripasso ordet forpligter og der forventes kvalitet og sødme. Smagen er elegant, saftig og på samme tid fuld af frugt, sorte kirsebær, modne svesker og behagelig tyngde fra alkoholen. Tungere retter og cremede oste
passer godt til.

 

 

 

 

 

 

Zeni Amarone classico 2014

Rødvin 75 cl.

Kåret som bedste Amarone af Vivinos brugere. Vinen bliver i hånden fra gamle stokke og kommer på egefade. 60 % corvina, 30 % rondinella og 10 % molinara er denne lækre amarone lavet på.
Flot dybrød farve, forførende bouquet af fed moden frugt med noter af violer. Smagen er domineret af mørke blommer og sorte kirsebær. Lang krydret eftersmag med aftryk af fad og engelsk lakrids.

Bedste amarone køb  ifølge ca 5000 brugere på vivino.

 

 

 

 

 

Amarone Docg ”Vigne Alte” 2012

Rødvin 75 cl.

Single vineyard – Kun de bedste druer bliver brugt til denne vin. 60 % corvina, 20 % rondinella og 20 % corvinone.
Er denne super amarone lavet på. Duft af kraftige solbær og hindbær.
Meget fyldig med en særdeles behagelig smag af frugter, med en hint af engelsk lakrids i eftersmagen .
3 ½ år på egefade.
Vildt, kraftigt oksekød samt lagrede oste og selvfølgelig juleanden.

 
 
 
 
 
 

 

Cascina Corte

Piemonte - Italien

Alessandro Barosi og Amalia Battaglia erhvervede denne ejendom som er på 5 ha i 2001.
Et stort omstruktureringsarbejde blev iværksat for at få skik på det gamle hus, samt de forsømte vinstokke, der blev genplantet 1,5 ha nye vinstokke, halvdelen med nebbiolo og den anden halvdel med barbera.
Den aktuelle produktion er fuld økologisk.Ejendommen ligger på en bjergskråning 450 meter over havets overflade og 3,5 km fra Barolos grand crus, terrior består af kompakt jord og kalksten.
Vinene vinificeres i ståltanke og derefter i henhold til cuvéerne i tønder og fade.
 
 

Langhe Barbera

Rødvin 75 cl.
 
6000 flasker pr år, laves der af denne skønne økologiske vin,  som er lavet på 100 % barbera. 
Vinen har lagret 6 måneder på store fade, og er ufiltreret. 
Fantastisk kompleks smag.
Dejlig bouquet af brombær, vanilje og peber. 
Skøn lang finish fuld af karakter. 
Grundet vinens blødhed passer den perfekt til hvidt samt rødt kød og oste.
 
 
 
 
 
 
 

Vino Rosso Barbetto

Rødvin 75 cl.
 
50 % dolcetto og 50 % barbera er druerne bag denne skønne økologiske Italienske vin fra Cascina Corte. 
Flot rød farve med violette toner.
Smagen er fyldig, men frisk på en og samme tid.
God længde og koncentration, hvor de sødmefulde mørke bær holdes i hævd af en fin syre.
God sammen med kød, bløde oste, pasta og ris.